Ejerforeningen Kalvebodhus
Hvis der er problemer med din nøglebrik, skal du i første omgang prøve at få den opdateret ved porten mod Schubertsvej. På muren inde i porten, indenfor døren, sidder en brik-læser. Hold brikken på brik-læseren, til den siger klik, og den grønne lampe tænder. Så er din nøgle opdateret.
Hvis din nøglebrik stadig ikke virker, skal du sende en mail til bestyrelsen på kontakt@kalvebodhus.dk, eller henvende dig direkte til Søren Mielche. Du kan også indtale en besked på telefonsvareren (42 44 44 31), hvor efter de vil vende tilbage og aftale nærmere.
En reparation er gratis, hvis det kan klares med en omkodning af nøglen.
Hvis du har brug for nye eller ekstra nøgler koster det 125 kr pr. nøgle, som du skal medbringe, når de nye nøgler, skal laves. Nogle gange vil det være nødvendigt, at du tager alle dine nøgler med. På den måde kan vi sikre, at alle nøgler er virksomme, og at vi får annulleret de nøgler, som af den ene eller den anden grund er bortkommet.
OBS: Det er kun ejere af lejligheder, der kan få nye nøgler.